Visdom med hjerte


v/Miriam Agrianna munay sommer


  • Forside
  • hvem er jeg
  • behandlinger
  • Anbefalinger
  • foredrag
  • grupper
  • kontakt
  • systemisk/narrativterapi
  • Artikler

Vælg mellem følgende behandlinger





​


TFT
Terapi
Familiesamtaler
Parterapi
Coaching

Tankefeltterapi - sæt dig selv fri med få behandlinger





Er du klar til virkelig at slippe et traume, en fobi, angst, depression, stress, misbrug eller en hvilken som helst følelse, der styrer dit liv?

TFT rykker for vildt!

Få behandlinger, ofte 1 - 3, kan skabe underværker. Gennem samtale går jeg med dig i de følelser der opstår. Jeg tapper let på nogle punkter der hjælper kroppen med at frigive traumer og måske for længst glemte oplevelser. Ofte har vi brugt megen energi på at holde det på afstand. Tapningen gør, at følelser/erindringer lettere frigives og samtidig opstår der en afslappethed i kroppen. Når vi holder tankerne på den ubehagelige oplevelse eller fobien f.eks. edderkopper/flyskræk/eksamen, samtidig med at vores krop slapper af, forløses traumet. Når kroppen er afslappet, er hjernen det også. Fokus ligger på at få opmærksomheden ned i kroppen. Det er derfor ikke nødvendigt at fortælle detaljeret om en ubehagelig hændelse i dit liv. Vi arbejder med det der er i kroppen. En behandling varer fra 1 - 1,5 time og vi bliver ved til du er landet et godt sted. Selvom vi går dybt, sker behandlingen i dit tempo og med stor nænsomhed. Har du fået en TFT-behandling får du samtidig værktøjer du selv kan bruge med dig hjem. En behandling koster 700 kr. Ring gerne for nærmere info..



​


TFT
Terapi
Familiesamtaler
Parterapi
Coaching

individuel samtaleterapi





Psykoterapi - individuel:

“Bag enhver handling er der en positiv hensigt, drømme og værdier"

Med afsæt i den narrative - og systemiske tilgang, kigger vi på de fortællinger fra dit liv, der måske har defineret dig negativt og begrænset dig. Eks: “Du du´r ikke til noget” - “Jeg er uden betydning”- “Dem jeg elsker går fra mig”.

Sammen går vi på jagt efter andre fortællinger og finder dine værdier, ønsker, drømme og kompetencer, der også altid ligger skjult i dine tidligere handlinger. Herudfra skaber vi nye positive fortællinger, der kan være afsæt for dine næste skridt. “Jeg er en kærlig og hensynsfuld person”, “Jeg gør det godt” “Jeg er en god mor/far”. “Jeg kan godt nå mine mål” “Ethvert mønster og enhver følelse vil os noget.

Vi kigger på “problemet”, som f.eks. angst, vrede, jalousi, stress og bliver nysgerrig på hvad det vil os, hvornår det kom ind i vores liv og bliver klogere på det. Ved at få en større bevidsthed på “problemet”, kan vi bedre tage styring i eget liv. Metoden er nænsom og du støttes og løftes gennem processen.

Pris: 1 time 700 kr - 1,5 time 900 kr





​


TFT
Terapi
Familiesamtaler
Parterapi
Coaching

Familiebehandling - skoleværgring - adha/autisme - kommunikation





Familiebehandling - skoleværgring:

“Få hjælp til at kunne hjælpe dit barn” Som forældre til et barn der mistrives og måske ikke kommer i skole, kan der ofte være en stor følelse af magtesløshed og afmagt. Man kan plage sig selv med dårlig samvittighed og skyldfølelse over at ens barn har det svært. Mange er i dag blevet skilt og man ransager sig selv for årsager. Måske fungerer samarbejdet ikke med den anden forælder og når ens barn ikke trives, er det nærliggende at søge efter årsager og skyld. Samfundets normer, vores egen opdragelse og det øgede pres for at skulle lykkedes, kan forstærke ens desperation over ikke at kunne få sit barn i skole. Måske føler man at stå meget alene og ikke får den hjælp, man har brug for. Det skaber en stor frustration hos forældre til et barn der mistrives. Denne frustration risikerer at belaste forholdet mellem børn og forældre, hvor der er allermest brug for en god relation. Få hjælp og støtte til dig selv, så du kan hjælp dit barn gennem en svær periode i sit liv. (se under psykoterapi for nærmere info om min tilgang)

Pris: 1 time 700 kr - 1,5 time 900 kr


Familiebehandling - værktøjer:

“ Små justeringer kan have stor effekt”

Er I “kørt fast” i trælse mønstre, skæld ud og sure børn og teenagere, kan I få hjælp til konkrete tiltag og værktøjer, der kan hjælpe jer med at skabe bedre trivsel i hele familien. Bliv den forælder du gerne vil være og få en bedre forståelse for de bagvedliggende årsager til det der frustrerer dig, så du kan handle anderledes. (se under psykoterapi for nærmere info om min tilgang)

Pris: 1 time 700 kr - 1,5 time 900 kr


Familiebehandling - hjemme: “Jeg kommer til jer”

Et barn med angst og depression kan være meget svær at få ud ad døren og hen til et menneske de ikke kender, for at tale om det der gør ondt.

De skal ikke bruge unødig energi på at skulle ud i det offentlige rum.

Jeg kommer derfor gerne hjem til jer, så barnet/den unge er hjemme i trygge omgivelser og I derved undgår en unødig konflikt.

Den unge/barnet får i samtalen med mig, mulighed for at sætte ord på, hvad der kan være svært. Ofte sidder der flere voksne rundt om bordet med barnet, når der holdes møder og det kan være svært at få sat ord på i den situation.

I samtalerne med den unge får de plads til at formulere deres ønsker og udfordringer. Samtalerne kan være brobygger og hjælpe forældre og skole med at forstå den unge og støtte op med den rigtige hjælp.

Jeg lægger vægt på samspillet mellem forældre og børn og kan give konkrete redskaber til bedre kommunikation og indbyrdes forståelse. (se under psykoterapi for nærmere info om min tilgang)

Pris: 1 time 700 kr + kørsel - 1,5 time 900 kr + kørsel (ring for nærmere aftale)


Familiebehandling - ADHD/autisme:

Få hjælp til at få en bedre forståelse for dit barns diagnose og de særlige behov der følger med. Med en diagnose kan der også følge en skuffelse og en sorg du kan have brug for at få talt om, for derved bedre at kunne opnå en accept af dit barn og diagnosen. Jeg har desuden en bred vifte af pædagogiske redskaber der vil kunne være en hjælp og støtte i det daglige.

Pris: 1 time 700 kr - 1,5 time 900 kr



​


TFT
Terapi
Familiesamtaler
Parterapi
Coaching

Parterapi - Find ind til hinanden igen og bliv klogere på dig selv





Det er i parforholdet vi har den største mulighed for personlig udvikling. Det er her vi virkelig kan møde vores skygger og blive trigget. I min partner kan jeg finde sider af mig selv, jeg har fortrængt eller som aldrig har haft en plads.

Det er også i parforholdet der er den største chance for at få healet gamle traumer og sår.

I vores partner møder vi en masse gamle uforløste konflikter fra da vi var børn og andre parforhold. Nogle gange har den anden ikke en chance, før vi har reageret. Mange gange kan vi måske heller ikke selv forstå vores reaktion eller skyder skylden på den anden.

Sammen kigger vi lidt nøgternt på de negative mønstre vi falder i og på de gamle sår der ligger bag. I lærer nogle redskaber til bedre og mere ærlig kommunikation og får forståelse for jer selv og jeres partner.

- Lær forudsætningen for en god samtale.

- Forstå den andens kærlighedssprog.

- Hvordan giver man udtryk for sine behov - og hvorfor kan det være svært?

- Hvad lægger jeg over på min partner som måske er mit?

- Få kontakt til det bagvedliggende så du kan handle anderledes?

- Forstå din partners reaktion og smerte bag mønstret.

- Hvordan har jeres familie håndteret vrede, sorg og konflikter?

I samtalen bruger vi en metode som skaber tillid og respekt.



​


TFT
Terapi
Familiesamtaler
Parterapi
Coaching

coaching - boost dine mål og drømme

- med afsæt i dig selv og dit liv





I en coaching går vi ikke så dybt som i en terapisession.

Her er dine ønsker, drømme, mål mere i fokus og hvordan du når dem.

Du vil få helt konkrete værktøjer med hjem.

Vi ser på dine ressourcer og hvilke kompetencer du har der vil kunne få dig derhen, hvor du gerne vil.

Vi finder tidligere handlinger og erfaringer frem fra dit liv hvor du har brugt disse styrker, så de kan være med til at underbygge, det du skal i gang med. Ved at dykke ned i andre positive oplevelser kan vi få fat i den kraft vi har brug for og som bor i os, til det nye vi skal i gang med. Vi får så at sige noget at stå på. Skulle vi miste modet lidt i processen og tvivle lidt på os selv undervejs, kan vi hive fat i tidligere handlinger der fortæller noget andet. Der bliver derved større forbindelse mellem drøm og virkelighed.

Det er med afsæt i det gamle at vi skaber noget nyt.



​


TFT
Terapi
Familiesamtaler
Parterapi
Coaching