Den systemisk narrative metode er nænsom og ikke-dømmende.
Her vurderes ikke på rigtigt og forkert, men hvorfor noget har givet mening på et tidspunkt og hvordan Angsten, Vreden, Utroskaben, Mindreværdet, Flugten osv har givet mening på et tidspunkt. Narrativer betyder historier.
Vi dykker ned i hvilke negative historier der har defineret dig indtil nu og hvordan de har været begrænsende i dit liv.
Den narrative tilgang tror på der ALTID er en positiv hensigt bag enhver handling i dit liv. I de situationer hvor andre har gjort dig forkert, kigger vi sammen efter dine positive hensigter og intentioner.
Vi finder de alternative positive historier fra dit liv. Historier der er med til at finde dine værdier, styrker og kompetencer frem i dig og som bliver dit nye ståsted for dine videre skridt ud i livet.
Alting har givet mening på et tidspunkt.
Hvilke strategier trænger til at blive skiftet ud med nye?
Systemisk betyder at vi tror på at vi mennesker handler ud fra vores sociale relationer og samspil vi indgår i. Fremfor at dømme hvis skyld noget er, så kigger vi på hvilket mønster der udspiller sig i vores relationer. Ved at få indblik i de bagvedliggende årsager kan vi ændre dem og byde noget nyt og bedre velkommen. I begge tilfælde tager vi “Problemet” ud på bordet, så vi mere nøgternt kan se på det fra mange vinkler.
Vi sætter os selv fri af vores mønster og bliver bedre i stand til at handle mere bevidst.